



Om mig
Jeg har designet og bygget effekter siden 2003, dengang under navnet Effector 13.
Før det drev jeg Guitar Pedal Archive, en af de tidligste onlinedatabaser om stompboxes. Jeg katalogiserede pedaler, diagrammer og historiske fotos. Jeg var især interesseret i Electro Harmonix og japanske boutique-effekter. Deres usædvanlige design gjorde, at jeg fik lyst til at bygge ting, der ikke bare var kopier af ældre kredsløb.

Jeg havde ingen formel uddannelse i elektronik. Mit første design, Krackle Fuzz, opstod ved at sætte komponenter fra Radio Shack i et breadboard, indtil det gav lyd. Jeg har altid set mig selv mere som en circuit bender end noget andet. Det ene kredsløb førte til det næste. Krackle Fuzz blev til Tri-Fuzz, Beautiful Disaster og til sidst Truly Beautiful Disaster. Silver Crank førte til Vintage Fuzz Master. Et opgivet design kaldet Doomsday Device blev til Torn’s Peaker og Never Drive.
Effector 13 voksede på internettet via mund-til-mund. Guitar World skrev om Truly Beautiful Disaster i februar 2004, mindre end et år efter, at jeg var begyndt. Vintage Guitar fulgte med Improbability Drive, og Tape Op skrev senere om Truly Beautiful Disaster, Soda Meiser, Hymn Strangle og Synth Mangler.
Pedalerne var ikke kun designet til guitar. De fandt vej til basser, synthesizere, trommemaskiner, vokaler og noise-opsætninger på bordet. Nogle havde feedback-loops, lysfølsomme kontroller, joysticks eller flere fuzzkredsløb, der kæmpede i samme kabinet. Pointen var at finde lyde, som konventionelle effekter var designet til at forhindre. Det fik til sidst musikere som Trent Reznor og Kevin Shields til at bruge mit udstyr.

Effector 13 blev til devi ever : fx i 2009.
Pedalerne er siden blevet brugt af mange utrolige kunstnere, bl.a. Alan Moulder, Mick Gordon, Nine Inch Nails, My Bloody Valentine, Depeche Mode, King Gizzard & the Lizard Wizard, The Black Keys, Boris, Silversun Pickups, Wilco, Nels Cline, The Shins, Justin Meldal-Johnsen, Linkin Park, Anthrax, The Hives, Scissor Sisters, Nina Hagen Band, The Octopus Project, UNKLE, Michael Wandmacher, Wheatus og ZZ Top.
De er blevet brugt i shoegaze, industrial, eksperimenterende rock, metal, elektronisk musik og steder, jeg aldrig havde forestillet mig, da jeg byggede de originale kredsløb.

At gøre usædvanlige effekter tilgængelige har altid været en del af arbejdet. Ved siden af hovedkataloget solgte jeg byggesæt, offentliggjorde gratis diagrammer og lancerede en fuzzserie til 50 dollars på et tidspunkt, hvor boutique-pedaler var dyre, og alle i branchen nidkært beskyttede deres kredsløb. Nogle gik endda så langt som til at støbe dem ind i harpiks, lol.
Til sidst udvidede jeg mit forum til et hjem for andre boutique-fuzzbyggere. Det blev kendt som ilovefuzz.com, selvom det ikke længere er under min kontrol.
Efter en periode væk fra fast produktion genstartede jeg devi ever : fx i 2022 og begyndte at bygge pedaler igen.

I 2026 begyndte jeg at bringe kredsløbene over i software. De første Core-plugins er Goddess Zero, Soda Meiser, Vintage Fuzz Master og Zero Good. De simulerer de originale kredsløb på komponentniveau. De er ikke captures, profiler eller tilnærmelser af, hvordan pedalerne lyder. De er kredsløbene, genopbygget i et andet medie.
Det har været en vild 20-årig rejse, og jeg er glad for stadig at være her og bringe organiske fuzzer ud i verden.
